03. juli 2008 04:00 |
De lever livet på Livø
Eva Fabricius og Jacob Knudsen troede, at deres liv lå i Glostrup, men Taiwan og Livø mente noget andet
Det begyndte med et kys i en tysk togkupé og førte videre til et liv med villa, Volvo og vovse i Glostrup, en periode som rige i Taiwan, og nu bor ægteparret Eva Fabricius på 49 år og Jacob Knudsen på 52 år midt ude i Limfjorden på den lille ø Livø.
- Vi er meget afhængige af vejret herovre. Det første, jeg gør om morgenen, er at tjekke vejrudsigten, forklarer Jacob Knudsen og kigger op på køkkenets vejrstation.
Det var Eva, som præsenterede Jacob for det stillingsopslag om jobbet som skipper på Livø. Hun havde set det i Søfartsbladet. En ansøgning blev hurtigt skrevet. Og i december 2006 flyttede parret ind på Livø langt væk fra familie og venner.
- Jacob har en datter fra et tidligere ægteskab. Hun bor i Roskilde med vores to børnebørn. Men Livø er trods alt tættere på end Taiwan, siger Eva Fabricius og tilføjer:
- Vi får ofte besøg, og så bliver både venner og familie jo i to til tre dage ad gangen.
På Farsø Sygehus arbejder Eva som bioanalytiker, og Jacob skiftede sin chefstilling ud med et liv som skipper.
- Vi får ikke så meget i løn. Men vi har det godt, siger Eva og sender et smil til sin mand.
Helt fanget af øen
- De tog så godt imod os her på øen. Nordjyderne er flinke mennesker og havde ingen forbehold over for os, selv om vi var sjællændere, fortæller Jacob Knudsen stolt.
Det gode forhold til de andre beboere og den store frihed er med til at gøre livet på øen så dejligt, forklarer parret.
- Vi er gudskelov ikke fanger. Vi kan jo for eksempel bare starte båden, fortæller Eva, som nyder at fiske fra deres speedbåd.
Ud over den hurtige båd kan Eva faktisk også sejle vinterfærgen "Livø II". Hun og landmandskonen er nemlig styrmænd på vinterfærgen. Den skal nemlig have både en skipper og en styrmand, hvis der skal passagerer med om bord.
Det værste ved at bo på Livø er, når vinden går i nordvest.
- Så kan jeg hverken komme på eller hjem fra arbejde, siger Eva Fabricius, som et par gange har måttet overnatte på sit arbejde.
Men øen lider også under en manglende førstehjælpsplan.
- Det er utrygt. De sidste par måneder har der været to alvorlige tilfælde herovre, og det har jeg det selvfølgelig skidt med. Alle indkøbscentre og sportshaller har en hjertestarter, men ikke os, fortæller en bekymret Eva Fabricius.
Derfor har skipper Jacob taget sagen i egen hånd og forsøger nu at få et møde i stand, så øen kan blive et sikkert sted for alle besøgende og de 10 fastboende.
Indtil da må Jacob, Eva, skovarbejderen og landmanden træde til om nødvendigt. De har nemlig alle førstehjælpscertifikater.
Et hundeliv
Livø blev fredet i 1977, og i den forbindelse blev det forbudt at tage hunde med til øen på grund af vildtet.
Men ægteparret har engang i deres liv måttet skille sig af med en hund, og det nægtede de at gøre igen.
Derfor fik de en dispensation til deres schæferhund, Sheila, som nu må bo på øen.
Hun har lært at holde sig inde på parrets grund, og kun en enkelt gang er hun løbet udenfor. Det var nok mest, fordi de fire dyr i haven lokkede.
Men dispensationen kan ikke fornyes, den dag Sheila dør.
To år ad gangen
Livets erfaringer har lært parret, at det ikke kan nytte noget at planlægge fremtiden.
- Vi har en toårsregel. Hvert andet år vurderer vi, om vi er glade der, hvor vi er, eller om vi skal prøve noget nyt, siger Eva Fabricius.
- Ja, men jeg er ret sikker på, at vi bliver en periode til her på Livø, siger Jacob, hvortil Eva nikker bekræftende.
